Leagues of Votann er en faction bestående af dværgelignende folk der kalder hinanden for Kin. Deres leder er en form for kunstig intelligens der kalder sig for Votann hvilket for nogle af de andre racer kan ses som forkert og forbudt. Faktisk har de også en del robotter, der er komplet sentiente. Disse kaldes Ironkin og de bliver set som ligemænd i dette samfund af småfolk.
Leagues of Votann er enten anerkendt som Abhumans - et væsen der er menneskeligt, men ikke på lige fod med mennesker - eller aliens. Og menneskeheden bryder sig ikke om aliens. Dette betyder, at Leagues of Votann ofte bliver set meget ned på, hvilket de ikke bryder sig om.
De er teknologisk længere fremme end de fleste af deres allierede og fjender, så de er mere end bare værdige modstandere i en kamp.