Yu-Gi-Oh

Matte Japanese size 60 stk.... Matte Japanese size 60 stk.... 2
På lager i nogle varianter
Yu-Gi-Oh TCG - Plastiklommer (Sleeves)

Matte Japanese size 60 stk. - Dragon Shield - Plastiklommer - Sleeves

Hvid Lyserød Pink Diamond Magenta Blood red Ruby Crimson Orange Gul Tyrkis Mint Apple Green Olive Emerald Jade Petrol Safir Sky Blue Night Blue Lilla Elfenben Sort Jet Slate Guld Sølv Kobber Clear Nebula

Yu-Gi-Oh! Trading card Game – It’s time to Duel

Yu-Gi-Oh! Trading card game, baseret på spillet Duel Monsters fra den verdensberømte serie Yu-Gi-Oh, samt dets efterkommere Yu-Gi-Oh GX, Yu-Gi-Oh 5DS, Yu-Gi-Oh ZEXAL og Yu-Gi-Oh ARC-V, trækker stadig masser af spillere til igennem dette fantastiske kortspil. Her er der nemlig rig mulighed for at opleve alle showets mest karakteristiske monsters og spells, som for eksempel Dark Magician, Exodia the Forbidden One, Blue-Eyes White Dragon og så videre, samt masser af yderligere kort der giver god mulighed for at konstruere sit helt eget unikke deck og spilstil. Udover deck og spillet i sig selv, udgør alle disse klassiske kort også fantastiske samleobjekter, som bringer en tæt på Yu-Gi-Oh verdenen og følelsen fra serierne.

Yu-Gi-Oh produkter

Yu-Gi-Oh har en lang række forskellige produkter, der alle klarer forskellige behov og appellerer til forskellige spillere. Her er derfor en gennemgang af Yu-Gi-Oh’s forskellige produktlinjer, så du nemt kan danne dig et overblik over deres formål.

Yu-Gi-Oh Booster packs / Booster Display

Booster Pack / Booster Displayet er Yu-Gi-Oh’s standard produkt for udgivelse af nye kort og er derfor en oplagt måde for alle spillere at skaffe sig nye kort. Hver booster pakke indeholder typisk fem til ni kort (alt efter hvilket sæt pakken er fra), som trækker fra en større sætliste af (typisk) omkring 100 kort. Frekvensen af sjældenhed på kort i booster pakker varierer også fra sæt til sæt, og der vil derfor være yderligere information under de individuelle produkter.

I helhed er booster pakker en af de bedste måder at udvide sin Yu-Gi-Oh samling på, da de oftest kommer med de bedste chancer for sjældne kort, har masser af forskellige sæt at vælge imellem og kan skaleres alt efter hvor stort ens budget er. Booster Pakker / Display Displays kan derfor anbefales for både nye, aspirerende og erfarne Yu-Gi-Oh spillere.

Yu-Gi-Oh Starter Decks

Yu-Gi-Oh Starter Decks er det perfekte sted for en ny spiller at starte sin samling. Med Starter Deck produktet får man nemlig et forhåndslavet deck, der kan spilles lige ud af boksen, samt en starting guide regelbog og spillemåtte til at lære en spillets forskellige regler og zoner. Produktet klarer derfor fantastisk at introducere nye spillere, så hvis du mangler et sted at starte, er dette højst sandsynligt produktet for dig. Se også ”structure deck” beskrivelsen herunder for et lignende produkt.

Yu-Gi-Oh Structure Decks

Yu-Gi-Oh Structure Decks er, ligesom Starter Decks, et forhåndslavet deck, der giver et spilklart deck lige ud af boksen. Her er Structure Decket, modsat Starter Decket, dog ikke kun rette mod nye spillere, men tilbyder i stedet en sammensætning af kort, der er lidt mere avanceret og appellerende for etablerede spillere. På trods af den forhøjede kompleksitet, er dette stadig et godt sted for en ny spiller at starte, da produktet typisk inkluderer en guide og spillemåtte ligesom Starter Decket. Produktet tilbyder dog mere en Starter Decket til den erfarne Yu-Gi-Oh spiller og er derfor meget mere attraktivt for spillere i dette stadie.

Yu-Gi-Oh Tins

Yu-Gi-Oh Tin produktet bringer noget helt specielt til bordet, som diverse andre Yu-Gi-Oh produkter typisk ikke kan efterlignede. Yu-Gi-Oh Tin produktet har typisk et tema, som for eksempel Yugi og Kaiba, hvor produktet trækker en række kort og strategier fra. Oftest kan man derfor tydeligt se ideen bag tinens forskellige kort, hvilket giver en fed følelse af at duellere som karakteren, kortene oftest associeres med. Udover ældre kort som vi kender, inkluderer Tins ofte også en række nye kort, der kan give noget opfriskende til din valgte strategi. Disse kort er ofte premium foil og hører selvfølgelig stadig til tinens overordnede tema. Derudover er Tin boksen i sig selv også en oplagt opbevaringsmulighed for sine kort og kan trygt holde på en god mængde kort eller decks. Yu-Gi-Oh Tin produktet har derfor noget at tilbyde alle spillere på markedet, lige fra den nye, til den begavede turneringsspiller eller samleren, så finder man oftest noget i disse produkter, som man kan være glad for.

Yu-Gi-Oh Duelist Packs

Yu-Gi-Oh Duelist Packs er variation af Booster pakken, der indeholder kort fra en speciel spiller fra Yu-Gi-Oh serien. Dette produkt ses ikke så ofte længere, men kunne vende tilbage når som helst med spændende nye kort fra vores yndlingsdualister.

Yu-Gi-Oh Speciel/Deluxe/Advanced Edition

Denne Yu-Gi-Oh produktkategori indeholder diverse af deres resterende specialprodukter. Det hyppigste af disse specialprodukter er ”Speciel Edition” produktet, som typisk indeholder en bunke booster pakker (fra den givende serie) samt nogle special edition Super rare variant kort. Alt er dog muligt i denne kategori, og mere information kan derfor findes under de individuelle produkter.

Yu-Gi-Oh Accessories

Ligesom andre kortspil har Yu-Gi-Oh selvfølgelig også en række tilbehørsprodukter, heriblandt mapper, plastiklommer og deckboxe, som kommer med illustrationer af kendte dualister, monstre og spells fra Yu-Gi-Oh serien. Disse produkter er lavet med Yu-Gi-Oh specifikt i målgruppe og passer derfor perfekt til den gængse spillers behov. Tjek gerne vores udvalg af Yu-Gi-Oh tilbehør og se om noget passer til din smag.

Lær at spille Yu-Gi-Oh

I et spil Yu-Gi-Oh duellerer to spillere imod hinanden om at være den første til at reducere den andens livspoint fra 8000 til nul. Dette gøres ved at kombinere spillets monster, spell og trap cards på den bedste måde, så du kan overkomme det din modstander bringer til kampen. Præcis hvordan du vil bære dig ad med dette kommer helt op til din egen stil og smag, da der er endeløse af muligheder for at sammensætte gode decks. Mere om sammensætning af decks og tilhørende formater kan læses i næste afsnit.

Når man har forstået målet med spillet, er det dernæst vigtigt at forstå banen man spiller sine kort på. Her er et billede af alle de forskellige zoner i et Yu-Gi-Oh spil:

Her kan man tydeligt se, hvor alle kort bør ligge i et spil Yu-Gi-Oh; Main deck nederst til højre, graveyard lige over, en lang zone af monster og spell/trap card zone lige til venstre for (med pendulum felter også, som du ikke behøves tænke så meget over lige nu), extra deck og field spell zone længst til venstre og til sidst en extra monster summon zone i midten. Hvad alle felterne bruges til forklares ret præcist af alle felternes navne, og det er derfor ret lige til som hovedregel.

Når man er med på feltet og dets zoner, er man klar til at starte spillet. Dette gør begge spillere ved hver at trække fem kort og tilfældigt vælge en startende spiller. Derefter tager begge spillere ture på skift, som alle ser sådan her ud:

Draw Phase (spilleren, der har turen, trækker et kort fra sit deck)

Standby Phase (denne fase gør ikke noget medmindre i har kort som bruger sig ad den)

Main Phase 1 (i denne fase må i spille kort, aktiverer evner og skifte attack/defense position på jeres monstre)

Battle Phase (I denne fase angriber spilleren med sine monstre. Alle monstre har lov til et angrib pr. tur, men er aldrig tvunget til at angribe. Når man angriber med et monster, vælger man en af modstanderens monstre som sit angrebsmål. Derefter sammenligner man deres kampværdier, hvorfra monstret med højest værdi vinder, og overskydende skade fra kampen går til spilleren der tabte kampen (generelt). Hvis modstanderen ingen monstre har kan du angribe dem direkte for fuld skade)

Main Phase 2 (fungerer præcis som Main Phase 1)

End Phase (Dette markerer slutningen af din tur)

*På den første spillers tur, trækker man ikke ikke et kort og må heller ikke angribe, da den anden spiller ikke har haft tid til at spiller kort endnu*

Forskellige kortyper i Yu-Gi-Oh og hvordan man spiller dem

I Yu-Gi-Oh arbejder vi med de tre korttyper: Monster, Spell og Trap kort. Disse korttyper har dernæst yderligere specifikke subtyper, der nærmere forklarer, hvordan de spilles i et spil. Her er en hurtig gennemgang af de forskellige typer kort, du vil se i Yu-Gi-Oh:

Monster kort. Dine monster kort består af: Normal Monsters, Effect Monsters, Link monsters, Pendulum Monsters, XYZ Monsters, Synchro Monsters, Fusion Monsters og Ritual Monsters. Af disse monstertyper er Normal Monsters, Effect Monsters og Ritual monsters, de eneste der starter i dit main deck, hvor resten skal blive special summoned fra dit extra deck. Normal Monsters og Effect monsters kan du påkalde en af fra din hånd hver tur (af level 1-4). Hvis du ønsker at påkalde et normal monster eller effect monster af højere level end det, skal du ofre et antal monstre fra din side af bordet. For level 5-6 monstre skal du ofre 1 monster og 7+ skal du ofre 2 monstre. Alle andre typer monstre påkaldes ved specielle metoder, som er unikke til hver enkelte typer. Se mere om dem i regelbogen vedhæftet herunder.

Spell kort. Spell kort udgør diverse magi kort, der kan styrke dine monstre, fjerne modstanderens monstre elle på anden vis hjælpe dig i dit spil. Spell kort kan som udgangspunkt kun spille (eller sættes facedown ligesom et trap kort) i løbet af dine main faser, men forskellige typer spell kort kan omgå dette. Her er de forskellige typer spell kort, som du vil finde i Yu-Gi-Oh: Normal spell cards (spilles i din spell & trap card zone for en effekt, hvorefter de flyttes til graven), Ritual spell cards (fungerer som normal spell cards, men bruges til at ritual summon), Continuous spell cards (som bliver i spil med en vedvarende effekt), Equip spell cards (giver et monstre en ekstra effekt), Field spell cards (spilles i field spell zonen og er ligeledes vedvarende) og til sidst Quick play spell cards (som kan spilles i alle faser på din tur, og dertil også din modstanders tur hvis du sætter kortet bagside opad på din egen tur først). Læs mere om alle de forskellige typer i manualen herunder.

Trap kort. Trap kort fungerer til stor del ligesom spell kort, men kan til forskel fra spells blive aktiveret i løbet af din modstanders tur. For at aktivere et trap kort skal du først lægge det med bagsiden opad i din spell and trap card zone. Dette gøres i dine to main faser, hvor alle andre handlinger ligeledes finder sted. Når du har lagt dit trap kort, kan du, efter den nuværende tur, aktivere trap kortet når som helst at kortets krav udløses. Ligesom ved spell kort er der en række forskellige trap kort typer: Normal trap cards (med en en-gangs effekt), Continuous trap cards (der forbliver i spil med en vedvarende effekt) og Counter Trap cards (der typisk stopper en effekt fra modstanderen). Læs mere om trap kort i den officielle regelbog vedhæftet herunder.

For en nærmere gennemgang af spillet kan du læse den officielle manual ved at klikke her eller se den tillagte video herunder.

Yu-Gi-Oh deckbygning, formater og banlist

Yu-Gi-Oh decks består af: Et ”main deck” på 40 til 60 kort (dette er decket som du trækker dine kort fra), et extra deck på op til 15 kort (hvor du har dine Fusion, Synchro og Xyz monstre, som du kan special summon) og et side deck, hvor du har 15 ekstra kort, du kan skifte ud med andre kort fra dit deck imellem kampe. Et deck må indeholde op til tre kopier af samme kort (medmindre det er limited).

Yu-Gi-Oh har to officielle formater, Advanced og Traditional, som trækker fra alle Yu-Gi-Oh kort nogensinde printet. Formaterne har dog deres banliste (Forbidden and Limited list), som forbyder nogle kort at blive spillet (eller begrænser kort til mindre antal). Her er en hurtig gennemgang af de to formater og deres banliste:

Yu-Gi-Oh Advanced Format

Yu-Gi-Oh Advanced Format er standardformatet der ofte spilles og bruges til turneringer. Advanced format indeholder kort fra alle Yu-Gi-Oh sæt, men har en liste af banned og limited kort, der balancerer og varierer deckene bedre. Ellers følger Advanced formatet alle standard deckbygningsregler som beskrevet tidligere.

Her er et link til den officielle advanced format banliste.

Yu-Gi-Oh Traditional Format

Yu-Gi-Oh traditional format trækker fra den samme pulje af kort som advanced format, men har, til forskel fra det, ingen komplette bans af kort. I Traditional kan du nemlig spille med alle kort, selv dem der er banned i Advanced format, hvor de her kun er restricted. 

Tjek ligeledes limitedlisten ud til traditional format her.

Yu-Gi-Oh Speed Duel

Yu-Gi-Oh Speed Duel er en alternativ måde at spille Yu-Gi-Oh på, hvor livspoint, zoner og deckstørrelse reduceres for at forkorte spillene. Derudover er der også en ny kort type, Skill Cards, som kun kan spilles i Speed Duels. Dette Yu-Gi-Oh format er perfekt, hvis du ønsker at få nogle hurtige spil og ikke altid har tiden til at dedikere til traditionelle Yu-Gi-Oh formater.

Læs mere om denne form for Yu-Gi-Oh og lær de modificerede regler ved at klikke her.

Yu-Gi-Oh Online - Duel Links

Yu-Gi-Oh kan også opleves online med klienten, Yu-Gi-Oh Duel Links, som giver hele Yu-Gi-Oh spille og samle oplevelsen med fede guides, udfordringer og turneringer. Så hvis du ønsker at lære spillet, eller er erfaren og mangler et sted at have nogle spil, er Yu-Gi-Oh duel links det perfekte sted. Det er nemt at komme i gang og kan spilles gratis.

Se mere om Yu-Gi-Oh Duel links her

Pålidelig service, gode priser og hurtig levering på Yu-Gi-Oh

Ved Next Level Games stræber vi efter informerende og pålidelig kundeservice, der gør det nemt at handle på nettet, samt at danne sig overblik over diverse produkter og muligheder. Dertil fører vi billige priser over hele vores produktlinje, da vi sigter efter at være Danmarks hovedretailer indenfor kortspil, figurspil, brætspil og diverse tilbehør dertil. Yu-Gi-Oh er en stor del af det vision, så hvis i har nogle spørgsmål til vores føren af Yu-Gi-Oh i Danmark, eller hvad som helst andet i mangler svar til, er i mere end velkomne til at kontakte os. I kan få fat i os over: mail info@nextlevelgames.dk – mobil 51950040 – eller Facebook.